Udeblivelse

Vi arbejder vedvarende på at holde ventetiderne nede på et minimum. Vi søger, at planlægge et hensigtsmæssigt forløb for børnene. Mange patienter får derfor allerede ved første indkaldelse flere tider.

Vi udsender SMS 3 – 4 dage før aftalte mødetider, således at alle har mulighed for at melde afbud i god tid. I forbindelse med de første konsultationer, hvor der ofte er dobbeltkonsultation med både læge og sygeplejerske, er det specielt vigtigt, at man så vidt muligt prøver på at komme til de aftalte tider.
Hvis tiderne skal ændres, beder vi jer gøre det hurtigst muligt.

Ifølge overenskomsten med sygesikringen kan speciallæger pålægge patienter der udebliver uden gyldig grund et udeblivelsesgebyr på 250 kr. for almindelig konsultation og 500 kr. for særlige tidskrævende konsultationer, her hos os vil det være dobbeltkonsultationer og løbetest.

Vi håber, man kan og vil respektere denne udeblivelses politik. Hvis man melder afbud i god tid, er der mulighed for at vi kan indkalde andre patienter, der har stået på venteliste og således udnytte tiden optimalt.

Afbud skal meddeles senest dagen før konsultationen og inden kl. 12.00
enten pr. tlf. 86848200 eller via kontaktformularen